Navigation og indhold
Du er i  Danmark
eller Vælg et andet land

GODSTRANSPORT TIL OG FRA NORDJYLLAND UNDER NEDLUKNINGEN

9. november 2020

I forbindelse med nedlukningen af syv kommuner i Nordjylland – i første omgang indtil den 3. december 2020 – har regeringen indført skærpede restriktioner, som også kan få indflydelse på godstransporten.
 
Det er af hensyn til forsyningssikkerheden fortsat muligt at levere og afhente gods i de berørte kommuner, men da alle vognmænd og chauffører bosat i disse kommuner er blevet begrænsede i deres virke, ventes der at kunne opstå udfordringer med både kapacitet og forsinkelser i den kommende periode.
 
Vi opfordrer derfor vores kunder til at holde sig løbende orienteret hos deres leverandører og deres egne kunder om eventuelle midlertidige lukninger, som kan medføre, at afhentning og levering ikke kan finde sted. Vi vil selvfølgelig i fællesskab med vores kunder tilsikre, at vi sammen finder den bedste løsning, hvis situationen skulle opstå. Men som ordregiver og fragtbetaler bærer vores kunder risikoen og omkostningen, såfremt vi ikke har mulighed for at efterkomme en bestilt afhentning eller levering.
 
Vi følger naturligvis udviklingen i Nordjylland nøje og bringer løbende nyt i takt med at situationen ændrer sig. Har du spørgsmål til en specifik sending, kan du kontakte din sædvanlige kontaktperson hos DHL Freight eller vores Kundeservice for landevejstransport på DHLFreight.dk@dhl.com eller telefon +45 4331 0900.