Navigation og indhold
Du er i  Danmark
eller Vælg et andet land

Beregning af fragtpligtig vægt på luftfragt, søfragt, landevej og banetransport

Kend forskellen på KG og CBM


Den højeste vægt/værdi (eller “transportørens valg) er en god måde at huske på, når du beregner prisen for at transportere din forsendelse med luft, sø, landevej eller banetransport. Det er fordi, at transportøren altid vil se på to forskellige mål – din forsendelses faktiske vægt og dens volumetriske vægt – og derefter basere sin beregning af den gebyrpligtige vægt på det største tal.

Undgå en for lav vurdering

Når fragtpriserne er høje, er det særligt vigtigt at forstå den fragtpligtige vægt for din forsendelse, uanset om du sender det som luft, sø, landevej eller banetransport. Afsendere, som undervurderer den fragtpligtige vægt, vil sandsynligvis få en ubehagelig overraskelse, når regningen kommer.  Derudover er det en hjælp at kende den præcise fragtpligtige vægt sammen med andre faktorer såsom den påkrævede transittid, når du skal vælge den optimale transportform.

To typer vægt

Transportøren sammenligner to forskellige typer vægt. Den første er faktisk bruttovægt eller samlet fysiske vægt af din forsendelse, herunder eventuel emballering og paller. Det er ganske enkelt vægten af hele forsendelsen, typisk målt i kilogram (kg).

Den anden type vægt er den volumetriske eller dimensionelle vægt (volumen af din forsendelse). Den måles også i kilogram, men er baseret på din forsendelses dimensioner (længde, bredde og højde i centimeter), hvorpå der anvendes et densitetsforhold. Husk at inkludere alle pakkerne.

Beregning af din forsendelses volumetriske vægt

Det densitetsforhold, der anvendes på din forsendelse, afhænger af din valgte transportform.

Lad os transportere den samme forsendelse via alle tilgængelige transportformer og finde frem til dens volumetriske vægt. Vores forsendelse består af to pakker, der hver måler 120 cm i længden, 80 cm i bredden og 50 cm i højden.

Luftfragt: densitetsforhold 1:6

  • Formlen: ( ( L x B x H, i centimeter ) / 6.000 ) x antallet af pakker( ( 120 x 80 x 50 ) / 6.000 ) x 2 = vores forsendelse har en volumetrisk vægt på 160 kg.

Søfragt: densitetsforhold 1:1

  • Formlen: ( ( L x B x H, i centimeter ) / 1.000 ) x antallet af pakker( ( 120 x 80 x 50 ) / 1.000 ) x 2 = vores forsendelse har en volumetrisk vægt på 960 kg.
  • Dette gælder for en LCL-forsendelse (Less than Container Load). For en FCL-forsendelse (Full Container Load) erstattes det volumenbaserede gebyr af et gebyr pr. container.

Banetransport: densitetsforhold 1:3

  • Formlen: ( ( L x B x H, i centimeter ) / 3.000 ) x antallet af pakker ( ( 120 x 80 x 50 ) / 3.000 ) x 2 = vores forsendelse har en volumetrisk vægt på 320 kg.

Landevejstransport: et individuelt beregnet scenarie

  • Densitetsforholdet varierer alt efter lokation og transportør, så bed din vanlige transportør om de fulde oplysninger.

Læs altid det med småt

Nu og da kan du opleve, at transportører pålægger forskellige densitetsforhold, og det påvirker den volumetriske vægt. Hvis du f.eks. er vant til at bruge forholdet 1:3 til indenlandsk tranport, men en bestemt forsendelse er underlagt forholdet 1:2, vil den volumetriske vægt af den samme forsendelse ændres fra 333,33 kg til 500 kg.

Hvad vil min forsendelse så koste?

Husk transportørens valg og den højeste vægt/værdi, så du sammenligner den faktiske vægt og den volumetriske vægt og baserer gebyret på det højeste tal. Der er selvfølgelig en klar begrundelse for denne etablerede brancheteknik – for eksempel har et fly både vægtrestriktioner og begrænset plads i transportrummet, så transportøren skal kontrollere godsets vægt og volumen.

Hvis din forsendelser indeholder store maskindele, vil den være tung, men volumen er lav. Den faktiske vægt vil sandsynligvis være højere end den volumetriske vægt. Og hvis din forsendelse indeholder enkeltvise plastkomponenter med beskyttende polystyrenemballage, vil den være let, men optage relativt meget plads. Den volumetriske vægt vil sandsynligvis være højere end den faktiske vægt.

Din forsendelses gebyrpligtige vægt bliver altid beregnet efter, hvad der er størst: den faktiske vægt eller den volumetriske vægt.

Download infografik


Har du en specifik forsendelsesudfordring, du gerne vil have hjælp til?


Vores shipping eksperter er klar til at hjælpe