LOGISTIKVIRKSOMHEDEN DHL EXPRESS & AVIATION ER FORTSAT EN AF DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADSER
Pressemeddelelse: Vallensbæk d. 28. april 2023

DHL Express & Aviation er igen kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser ifølge Great Place to Work®. Det er sjette år i træk, at virksomheden får en topplacering – og i år blev det til en 3. plads. Hemmeligheden bag er et superdedikeret og globalt fokus på netop at skabe den allerbedste arbejdsplads – og en fantastisk virksomhedskultur fyldt med respekt og påskønnelse – det skaber engagement og stolthed blandt virksomhedens medarbejdere.
”Vores fantastiske medarbejdere er kernen i vores virksomhed, og jeg er meget stolt af alle ansatte hos DHL Express & Aviation, som bidrager til vores virksomhedskultur med deres positive indstilling, arbejdsglæde og engagement. Vores mål er, at vi sammen skaber en arbejdsplads, hvor alle føler sig godt tilpas, har og føler tillid og er motiverede. At vores medarbejdere trives i deres arbejde, er vigtigt både for deres trivsel og engagement og for virksomhedens lønsomhed. Sammen skaber vi en rummelig arbejdsplads, hvor alle har det godt, får mulighed for at udvikle sig og bliver anerkendt for deres indsats. Udnævnelsen som en af Danmarks bedste arbejdspladser er et bevis på, at investeringen i vores medarbejdere betaler sig,” siger Heidi Heltborg Juul, HR-direktør i DHL Express.
Tillid er netop et af evalueringspunkterne, når Great Place to Work® foretager sin vurdering af organisationerne med analyser af medarbejdernes forhold til ledelsen, til kollegerne og til deres job.
Danmarks Bedste Arbejdspladser er baseret på resultaterne af en medarbejderundersøgelse, hvor medarbejderne anonymt har evalueret deres arbejdsgiver, når det kommer til ledelse, retfærdighed, lighed, tillid, respekt og fællesskab. Elementer som Great Place To Works forskning de seneste 30 år viser, er afgørende for at skabe rigtig gode arbejdspladser.
”Vores flotte Great Place to Work® placering er et bevis på, at vi tilbyder medarbejderne gode vilkår for både sundhed og trivsel. Vi fokuserer dagligt på at være en fantastisk arbejdsplads, med engagerede medarbejdere og dygtige ledere med people skills, der alle hver eneste dag går på arbejde med ønsket om at skabe den bedste arbejdsdag for sig selv, kollegaerne og vores kunder,” siger Heidi Heltborg Juul, HR-direktør i DHL Express.
Great Place to Work® har undersøgt arbejdspladskulturen for 100 millioner medarbejdere i forskellige organisationer i over 100 lande. Sidste år blev DHL Express for anden gang i træk kåret som verdens bedste arbejdsplads.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Heidi Heltborg Juul, HR-direktør i DHL Express på telefon: 91 37 81 09