Veterinære eller Phytosanitære forsendelser

Fra EU (Den Europæiske Union) til GB (Storbritannien)

2020-12-18 Hele situationen omkring Brexit er fortsat meget usikker, hvorfor der fortsat er mange oplysninger vi af gode grunde ikke kender til. Den britiske regering har meddelt at veterinær- og plantesundhedskontrol indfases løbende for at lette byrden for erhvervslivet. Kontrollen vil blive indført i tre faser hhv. den 1. januar, 1. april og 1. juli 2021.

De fleste veterinær- og plantesundhedsmæssige produkter kan importeres til Storbritannien uden at være underlagt kontrol indtil den 1. juli 2021, hvorefter normal kontrol vil finde sted. Kontroller venligst altid kravene til jeres produkter.

Det er vigtigt, at I som virksomhed sikre overholdelse af de regulerende myndigheders krav.

I skal derfor sætte jer ind i de specifikke regler og begrænsninger gældende for jeres forsendelser. Det er nemlig afsenders ansvar at sikre overholdelse af reglerne, samt sikre korrekt dokumentation såsom certifikater, autorisationer og/eller godkendelser følger forsendelsen. Som en generel vejledning gælder veterinær- og plantesundhedsbestemmelser for dyr, produkter af animalsk oprindelse, planter og plantebaserede produkter.

VIGTIGT:

  • DHL Express er ikke ansvarlig for at kontrollere, om dit produkt er omfattet af veterinær- og plantesundhedsbestemmelser. Det kræver produktspecifik viden for at forstå varens sammensætning, fremstillingsprocessen, materiale osv.
  • Det er derfor vigtigt, at din virksomheds produkteksperter foretager denne vurdering baseret på de lovmæssige krav, da dette udelukkende er virksomhedens (kundens) ansvar.
  • I tilfælde af manglende overholdelse af de relevante regler, kan din forsendelse blive beslaglagt af  myndighederne. De vil så træffe beslutning om, hvorvidt forsendelsen destrueres eller returneres grundet manglende dokumentation/autorisation.
  • Din forsendelse er til enhver tid underlagt DHL Express' Vilkår og betingelser, som kan findes her.

Vær opmærksom på, at denne proces kan tilpasses afhængigt af fremtidige Brexit-forhandlinger eller andre efterfølgende reguleringsændringer. DHL Express foventer øgede omkostninger i forbindelse med veterinær- og plantesundhedskontrol, hvilket kan påvirke forsendelsesomkostningerne i 2021. Bliver det aktuelt, bliver I varslet herom.

Det anbefales at veterinær- og plantesundhedsforsendelser som haster sendes på vores Air Express-netværk (Time Definite) snarere end på vejnetværket (Day Definite International), da situationen med hensyn til eventuelle forsinkelser ved grænseovergange i Storbritannien fortsat er uklar.

For yderligere information, venligst se nedenstående link fra de britiske myndigheder.