IMO 2020 reducerer udledningen af svovl, ikke CO₂

Rederier kan vælge mellem tre forskellige metoder til at reducere deres containerskibes svovludledning. Selvom hver enkelt løsning tilbyder en markant reduktion af SOx-udledningen,, medfører de alle kompromiser i forhold til udledningen af CO₂ eller andre drivhusgasser. De består af enten:

• Brug af raffinerede dieselbrændstoffer eller destillater som f.eks. marin gasolie (MGO) med et svovlindhold på under 0,5 %. Dette brændstof er dyrere end tung fyringsolie (HFO).
• Montering af skrubbere på deres skibe – i bund og grund en vaskemaskine, der adskiller svovlet fra resten af brændstoffet, når det forbrændes.
• Brug af alternative brændstofkilder som f.eks. flydende naturgas (LNG). LNG kræver tilpassede motorer, men er relativt billigere at købe. På grund af de farlige egenskaber ved gas begrænser det de godstyper, der kan transporteres på skibet.

Undersøgelser er ikke helt enige, når det angår de reelle miljøomkostninger af IMO’s reduktion af svovludledningen fremover. Hver af metoderne til svovlreduktion har observerbare ulemper. Selvom de ikke overgår fordelene ved IMO 2020, retfærdiggør yderligere forskning og politiske beslutninger.

Takket være samarbejdet med pålidelige partnere kan DHL ikke blot hjælpe kunderne med at reducere svovludledningen, men også bidrage til at fremme produktionen af bæredygtigt brændstof og dets globale tilgængelighed. Her er et eksempel med søfragt:

1. DHL vurderer den CO2-udledning, der skal reduceres.
2. Den tilsvarende mængde bæredygtigt skibsbrændstof “indkøbes” og anvendes på et eller flere containerskibe.
3. Transportører kan tanke det bæredygtige skibsbrændstof, men skal kun betale prisen for det konventionelle brændstof. Denne prisforskel mellem konventionelt og bæredygtigt skibsbrændstof bestemmer prisen på tillægget for bæredygtigt brændstof.
4. Anvendelse af én-atmosfære-tilgangen forenkler brændstofskiftet, da det bæredygtige skibsbrændstof ikke behøver at være på de samme skibe som de containere, hvis udledninger skal reduceres.

Ikke alle brændstoftyper med lavt svovlindhold er skabt lige. Brændselsolie med meget lavt svovlindhold (VLSFO) opnås ved at blande tilsætningsstoffer og såkaldte aromatiske forbindelser for at forbedre dets effektivitet og smøreevne. Disse aromatiske forbindelser, f.eks. toluen og benzen, kan skabe sort kulstof ved kontakt med luften.

Sort kulstof er en aerosol, der skyldes ufuldstændig brændstofforbrænding, og  FN anser det for at være medvirkende til global opvarmning, ud over at det er giftigt for mennesker. En undersøgelse foretaget i Tyskland for IMO advarer om, at skiftet fra meget svovlholdigt HFO til VLSFO kan øge udledningen af sort kulstof med op til 85%. Undersøgelsen påpeger også, at hvis skibene sejles med lavere hastighed, kan det øge udledningen af sort kulstof.

For at overholde IMO 2020-bestemmelserne kan rederierne installere skrubbere på deres skibe. Disse skrubbere “vasker” svovloxid ud af skibets motor og udstødningssystemer, hvilket giver mulighed for at bruge traditionel HFO med et svovlindhold på over 0,5 %.

Disse skrubbere findes i to kategorier: åbent og lukket kredsløb. Systemer med lukket kredsløb lagrer spildevandet på skibet, og dette skal bortskaffes i dedikerede havnefaciliteter. Systemer medåbent kredsløbvil derimod udlede det forurenede vand i havet, hvilket potentielt kan skade havets dyreliv. Lande som f.eks. Kina overvejer nu at håndhæve politikker, der fremadrettet vil forbyde skrubbere med åbent kredsløb ved deres kystområder.

Selvom brug af LNG mindsker et skibs CO₂-udledning, består LNG grundlæggende af metan – teknisk set stadig et fossilt brændstof og en drivhusgas. I tillæg til reduktionen af CO₂-udledningen foreslår FN’s “Intergovernmental Panel on Climate Changer” en reduktion af metanudledningen med 35% eller mere inden 2050, sammenlignet med niveauet i 2010 , for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius.

Selvom genereringen og distributionen af LNG kan skabe bekymringer angående CO₂-udledningen, skaber den normale forbrænding af LNG i en skibsmotor en mindre CO₂-udledning end HFO. Men et mangelfuldt motordesign muliggør lækage, også kaldet metanudsivning – den kontinuerlige udledning af metan i atmosfæren. Dette fænomen understreger vigtigheden af et bedre skibs- og motordesign samt en grundig og regelmæssig måling af udledningen ombord. Dette er til dels formålet med IMO’s indledende 2050-strategi, som adresserer de pointer, der er påpeget af de ovennævnte undersøgelser – og afsendere kan allerede handle på det nu.

Biobrændstoffer vil forblive en af de mest realistiske alternativer til traditionelle brændstoffer, uanset om deres svovlindhold er højt eller lavt, i de næste fem til ti år. Det er vigtigt, at de er baseret på bæredygtige råmaterialer, men de har den fordel, at de er bredt kommercielt tilgængelige i dag. Med yderligere forsyningskædeoptimering og stordriftsøkonomi kan de anskaffes til endnu lavere priser i fremtiden. Hvis det gøres rigtigt, er både produktionen og brugen af biobrændstoffer også mere miljøvenlig, fordi brændstofferne er biologisk nedbrydelige og meget mindre giftige end fossile brændstoffer.

Biobrændstoffer indeholder normalt:

• Biodiesel: Dette er udvundet af vegetabilsk eller animalsk fedt og alkohol og bruges generelt som et tilsætningsstof til dieselbrændstoffer, hvor indholdet spænder fra 2% (B2) til 100% biodiesel (B100). Hvis det er fremstillet af råmaterialeaffald (eller hydrogenbehandlet vegetabilsk olie (HVO)), kan det bruges som et rent brændstof.
• Bioethanol: Det bruges som et tilsætningsstof til konventionel benzin og fremstilles normalt ved alkoholfermentering af majs eller korn. Den mest almindeligt kendte version er E10, som bruges i personbiler og lastbiler, en blanding med 10% ethanol og 90% benzin.
• Biopetroleum: Det kaldes også biojet og fremstilles af vegetabilsk og animalsk fedt. Biojetbrændstoffer kan reducere udledningen af drivhusgas ved flyvning med mellem 50% og 95% sammenlignet med fossilt jetbrændstof.

Biobrændstoffer eksisterer parallelt med e-brændstoffer, som er syntetiske brændstoffer fremstillet af vand og kuldioxid. Læs om e-brændstoffer og andre fremskridt i vores “White Paper” “Sustainable Fuels” (Bæredygtige brændstoffer) (PDF) (1,9 MB).

Løsninger til egenudligning: Skift til bæredygtige brændstoffer

Forstå bæredygtig Supply Chain Management

Fokus på bæredygtighed – Ordliste