Forstå told og afgifter på internationale forsendelser
Ordene “tarif” og “told” bruges ofte i flæng, og begge er former for indirekte beskatning. Når man taler om regeringer eller økonomier, bruger man typisk begrebet “tarif”. Tariffer beskytter hjemmemarkedet og skaber samtidig indtægter. Når man taler om satser eller beløb, bruger man oftere “told”, og her anvender man vareklassifikationskoder til at fastslå, hvor meget told der skal betales. I en dansk/EU-kontekst vil du ofte støde på, at toldsatser og importkrav hænger tæt sammen med varens HS-/tarifkode (kombineret nomenklatur i EU). Det betyder i praksis, at en korrekt varebeskrivelse og kodevalg kan være forskellen på en smidig import og en forsendelse, der bliver holdt tilbage til dokumentation.
Told er en afgift, som myndigheder opkræver på importerede og eksporterede varer. Beregningen af told afhænger af den deklarerede værdi af varerne i forsendelsen. Told opkræves af de amerikanske toldmyndigheder ved den første indførsel og varierer afhængigt af klassifikationskode, værdi, fremstillingsland samt tilknyttede fragtomkostninger for de pågældende varer. Hvis du sender til eller fra Danmark, er det værd at huske, at EU’s toldområde og momsregler fungerer anderledes end i USA. Ved import til Danmark fra lande uden for EU vil der typisk være både told (afhængigt af varetypen og oprindelsen) og importmoms, og beregningsgrundlaget kan omfatte vareværdi + fragt + evt. forsikring. Sørg derfor for, at din handelsfaktura tydeligt angiver Incoterms (fx DAP eller DDP), så der ikke opstår tvivl om, hvem der betaler hvad.
Hvert land fastsætter sine egne standarder for, om en afsendt genstand betragtes som et dokument (ikke toldpligtigt) eller en ikke-dokumentforsendelse (toldpligtig). I de fleste tilfælde er dokumenter uden kommerciel værdi ikke toldpligtige. Dokumenter med kommerciel værdi er derimod toldpligtige. I praksis ser vi ofte, at danske virksomheder bliver overraskede over, hvor “kommerciel værdi” vurderes bredt: fx underskrevne kontrakter, certifikater, produktprøver eller marketingmateriale kan i nogle lande udløse krav om angivet værdi og evt. afgifter. Et godt råd er at angive en realistisk værdi og en præcis beskrivelse (fx “no commercial value – for internal use” kun når det faktisk er korrekt), så toldmyndighederne ikke skal gætte.
GODT AT VIDE
Betaling af told og/eller afgifter er ofte modtagerens ansvar. For at hjælpe med at fremskynde leveringen kontakter DHL modtageren på toldmyndighedernes vegne for at arrangere betaling, som nemt kan gennemføres via et link, der sendes til dem af DHL. Hvis du vil undgå “overraskelser ved døren” for dine kunder i Danmark (eller når du sælger ud af Danmark til markeder uden for EU), så beslut tidligt, om du vil sende DAP (modtager betaler told/moms) eller DDP (afsender betaler). DDP kan give en mere gnidningsfri kundeoplevelse — især i e-handel — men kræver, at du har styr på prissætning, dokumentation og håndtering af importmoms/told i modtagerlandet. Et andet praktisk tip: Hav dine standarddata klar til dine forsendelser — EORI-nummer, korrekt varebeskrivelse, HS-/tarifkoder og oprindelsesland. Det gør det markant lettere for DHL Express at klarere dine forsendelser hurtigt og holde din leveringstid stabil, også når volumen stiger.
Del
