1 - Truly Experiences, 2022
2 – Amazon, 2024
3, 4 – easyship, 2021
5 – TikTok, 2024
6 - Salsify, 2024
Hvis din webshop ikke har en gavekategori eller et inspirationsunivers, går du glip af ekstra kroner og øre! Med benhård konkurrence for e-commerce-virksomheder, er de her online gavetrends gode at kende for at vinde flere kunder op til mærkedage og kommercielle højtider. Det er ekstra vigtigt at tænke “gaveklar” hele vejen fra checkout til levering – mange kunder forventer fx tydelige leveringsløfter, nem retur og mulighed for levering til pakkeshop, når de køber gaver i sidste øjeblik.
Der er en grund til, at vi sætter den øverst på listen. Personliggørelse betyder enormt meget i gavekategorien – faktisk siger 85% af forbrugerne, at det er en af de største faktorer, der afgør den perfekte gave(1). Købere ønsker muligheden for at tilpasse deres gavekøb, så det bliver ekstra særligt for modtageren – og de er villige til at betale mere for det.
Her er nogle gode personaliseringsgreb, din webshop kan tilbyde:
Afhængigt af hvilke produkter du sælger, kan du tilbyde indgravering, broderi eller tryk med modtagerens navn eller initialer
I checkout kan du lade kunden tilføje en hilsen til modtageren, som kommer med gaven
Tilbyd gaveindpakning, og lad kunden vælge farve og design
Gør personalisering “logistikvenlig”. Sæt en klar tidsfrist for personaliserede ordrer (fx “bestil inden kl. 12 for afsendelse i morgen”), og vær tydelig om, at personaliserede varer typisk ikke kan returneres på samme vilkår. Det sparer både tid hos dit kundeservice team og dyre ompakninger.
Det globale marked for digitale gavekort blev anslået til US$310,1 mia. i 2022 og forventes at vokse til omkring US$1,2 billioner inden 2032(2). Teknologi og AI muliggør en ny, spændende type gavekort, der skaber mere mindeværdige oplevelser.
Tilbyd digitale gavekort. Det er en bekvem købsoplevelse for kunden – og en stor bonus for din forretning: Det anslås, at næsten tre fjerdedele af dem, der besøger en butik for at købe et gavekort til en ven eller et familiemedlem, ender med også at bruge penge på sig selv(3). Derudover viser research, at den gennemsnitlige gavekort-køber bruger $38 mere end det forudindlæste beløb på gavekortet(4).
Brug teknologi til at løfte kundeoplevelsen. Detailhandlere kan i dag lade kunder personalisere digitale gavekort med egne designs, fotos, videoer, musik og animationer. QR-koder kan indbygges og linke til augmented reality og interaktive oplevelser, så modtageren får en virkelig mindeværdig oplevelse.
Sørg for, at dit digitale gavekort er sat rigtigt op – så det fungerer problemfrit for regnskab og kundeservice. Hav klare vilkår og betingelser på din hjemmeside, og gør indløsning af gavekortet simpelt på både desktop og mobil. Mange kunder handler fra telefonen og forventer, at gavekortet kan findes igen via e-mail eller kundekonto uden at skulle kontakte kundeservice.
Fitness-trackere, meditationskits, stearinlys, sovemasker, hudpleje … udvalget af velværeprodukter er enormt, drevet af en stærk forbrugertrend mod bedre self-care. I år vil mange vælge at give den slags produkter til deres nærmeste for en mere betænksom gaveoplevelse.
Tilbyd abonnementsmodeller. Sundhed og velvære er en løbende prioritet for kunder, så det er meget attraktivt at tilbyde produkter og services som et abonnement – samtidig med at det giver din virksomhed tilbagevendende omsætning.
Hold øje med trends på sociale medier. Der er over 157 millioner opslag med “health and wellness”-hashtags på TikTok alene(5). Følg tæt med i, hvad folk poster og taler om, så du kan spotte trendende produkter, din virksomhed kan sælge.
Abonnementer kræver stabil forsendelse og færre fejl. Overvej faste afsendelsesdage, ensartede pakkestørrelser og en tydelig proces for adresseændringer. Det reducerer fejlleveringer og gør planlægning af lager og pluk mere forudsigelig for din forretning.
Over halvdelen (54%) af Gen Z’ere og 45% af millennials forventer at bruge sociale medier til at finde gaveidéer i juleperioden(6). Hvis det er din målgruppe, er det en god idé at tilpasse din sociale medie strategi.
Brug en content kalender til at planlægge og styre din julesalgskampagne.
Giv tilbud, rabatter og kampagnekoder eksklusivt til dine følgere på sociale medier.
Hold øje med dine konkurrenters sociale kanaler for at se, hvilke kampagner de kører – og hvor du kan gøre det bedre.
Følg med i trends – særligt på TikTok – og vær med på bølgen!
Knyt content direkte til levering. Opslag som “Bestil senest torsdag kl. 12 for levering før weekenden” performer ofte godt, fordi de gør beslutningen nem. Og når du bruger influencers eller UGC (User Generated Content), så sørg for at vise realtid-tracking og en “gaveklar” pakke – det skaber tryghed hos kunder, der er ude i sidste øjeblik.
Det globale gavemarked forventes at vokse til US$94 mia. i 2031 – op fra US$65 mia. i 2021(7)
Det globale gavemarked forventes at vokse til US$94 mia. i 2031 – op fra US$65 mia. i 2021(7)
Sørg for, at besøgende på din webshop med det samme kan se, at du sælger gaver. Gør noget ud af dit forside-design – masser af bannere, animationer og fotos med den specifikke højtid fortæller kunderne, at de er landet det rigtige sted til deres gaveindkøb.
Lav en dedikeret “Gaver”-fane på forsiden for hurtig navigation, og lad kunder filtrere deres søgning efter populære kategorier som “gaver til hende”, “gaver til ham” eller “romantiske gaver”.
Sæt levering og retur i centrum på forside og produktsider. Kunder forventer ofte tydelighed om leveringsmuligheder (hjemmelevering vs. pakkeshop), leveringstid og returproces.
Mange shoppere går online for at købe gaver uden at helt at vide, hvad de leder efter. Det er der, du skal komme dem i møde med gennemtænkte gaveguides, der inspirerer! Det betaler sig: Over halvdelen af kunderne er mere tilbøjelige til at vende tilbage til en webshop, der anbefaler produkter(8).
Brug en kreativ overskrift for at skabe opmærksomhed: “10 gaveidéer, der får mor til at smile i julen” – eller “Gaveidéer til den kræsne type.”
Gør det nemt for travle eller ubeslutsomme kunder med færdige gavekurve. Udvælg produkter, der passer godt sammen, og pak dem som bundles, klar til afsendelse.
Det stiller dog krav til opsætningen bag kulissen. Ved at oprette bundle-SKU’er i dit WMS/ERP sikrer du korrekt lagerstyring og en ensartet pluk- og pakprocess – også i travle perioder. På den måde undgår du at sælge gavekurve med udsolgte produkter.
I en undersøgelse fra INQIQA(9) sagde 85% af forbrugerne, at hvor godt gaven passer til modtageren, er den vigtigste grund til at købe en gave eller lade være – langt foran pris (12%) og leveringsmuligheder (3%). Så lad dine kunder sammensætte deres egne "gave-bundles” ved at vælge flere produkter på din side, der pakkes i en særlig gavekurv. På den måde kan de give noget, der rammer præcis modtagerens smag.
En detalje, der gør en forskel: Tilbyd et enkelt valg som “Pak hvert produkt separat” vs. “Pak samlet som én gave”.
Krydsalg er en effektiv måde at give kunderne flere gaveidéer på – og samtidig skabe ekstra salg. Sælger du fx en halskæde, kan du foreslå et matchende armbånd ved kassen – med en særlig rabat, hvis de købes sammen. Du kan også vise en “kunder, der købte denne vare, købte også …”-liste ved siden af produktet, de er i gang med at købe. Den slags greb kan give forbedret konverteringsrate.
Hvis du foreslår “ekstra tilvalg”, så vis også, om det påvirker leveringstid (fx ved personalisering). Transparens her reducerer fortydelser og reklamationer ved mærkedage og kommercielle højtider.
Uundgåeligt vil nogle kunder vente til sidste øjeblik – og det giver din virksomhed en salgsmulighed. At tilbyde gavekort er en stærk måde at fange de køb på: en bekvem, “klar-til-brug”-løsning, du kan sende digitalt med øjeblikkelig levering.
Sidste-øjebliks-kunder spørger ofte: “Når den frem inden fredag?” Gør derfor dine bestillingsfrister tydelige, og tilbyd gerne både digital levering (gavekort) og hurtig fysisk forsendelse med tracking, så kunden kan vælge efter behov.
Det er en unik og kreativ gaveidé, som samtidig har den fordel, at den skaber tilbagevendende omsætning. Sammensæt en kasse med dine bedst sælgende produkter, eller lad den der giver gaven selv sammensætte den første gavekasse.
Giv modtageren mulighed for at ændre leveringsadresse efter første forsendelse (fx til arbejde eller pakkeshop). Det øger fastholdelsen og reducerer mislykkede leveringer.
Når du samarbejder med en ekspres-specialist som DHL, kan du være sikker på hurtig forsendelse – og dine kunder kan følge deres ordre helt frem til det øjeblik, den lander ved gavemodtagerens dør. Vær tydelig på din hjemmeside om sidste frist for levering op til mærkedage og højtider, så kunderne ikke ender skuffede.
Mange webshops arbejder med både hjemmelevering og levering til pakkeshop. Hvis du tilbyder flere leveringsmuligheder, så gør det krystalklart, hvilken løsning der er hurtigst til den konkrete adresse – og vis forventet leveringsdato allerede i checkout.
DHL Express sender til kunder i over 220 lande og territorier. Så hvorfor ikke gøre det her til dit mest indbringende år til dato?
Pssst! Når du sender uden for EU (fx Norge, Storbritannien eller USA), skal dine handelsfakturaer og varebeskrivelser være helt skarpe; altså korrekte HS-koder, oprindelsesland og realistisk vareværdi.
3 gode tips til at undgå toldforsinkelser, ekstra gebyrer og sure modtagere:
Beskriv hvad der er i forsendelsen
- Skriv varebeskrivelser som toldstyrelsen kan forstå på 3 sekunder. Eksempel: “pung i lædermateriale” i stedet for “accessories”
Fortæl hvad det skal bruges til
- Er det en gave, skal det videresendes eller skal du selv bruge det?
Fortæl hvad det koster (værdien)
Hurtig og pålidelig international forsendelse med DHL Express kun er et klik væk.
1 - Truly Experiences, 2022
2 – Amazon, 2024
3, 4 – easyship, 2021
5 – TikTok, 2024
6 - Salsify, 2024